forside appel bonus.png

Appel-bonus: Maoist, terrorist og tøffelhelt?

Maoist, terrorist og tøffelhelt?

Gotfred Appel var maoist og stifter af KAK, Kommunistisk Arbejds Kreds, hvor Blekingegadebanden blev skolet. I KAK var han bandens mentor og ideologiske bagmand, og i lederkredsen var også Appels kone, Ulla Hauton.

Hun førte an i det kvindelige oprør, der endte med at splitte KAK, hvor Appel til sidst blev bedt om at vælge mellem KAK eller konen. Han valgte husfreden.

Steen Heinsen kendte dem begge, og han genfortæller nogle af Gotfred Appels klassiske anekdoter, der vidner om de tætte forbindelser til PFLP og Maos styre i Kina. Steen Heinsen forstod hurtigt, at Gotfred Appel gerne ville beundres og være den kloge. Venskabet var på Appels præmisser, og samtalerne var aldrig af privat karakter. Derfor nævnte Appel heller aldrig selv den ildebrand, han stiftede på sine forældres hus, som Peter Øvig Knudsen beskriver i sin første bog om Blekingegadebanden, Den danske celle.

Dette afsnit er en bonus til episoden Det kollektive liv på Fyn, som du finder her.

Medvirkende: Steen Heinsen, Gotfred Appel via dokumentaren ‘Det røde eventyr’.
Musik: MoonBee
Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen
Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen