Den oprindelige idé var, at Nicolaj Rasmussen skulle lufte sin hund, Rex, under interviewet. Det ville give et reportage-element til episodens emne ‘kærlighed’, som ellers er svært at oversætte direkte til en specifik lyd. Men det blæste så meget, at optagelserne ikke blev til noget. Heldigvis fangede mikrofonen en situation indendøre, der kunne bruges som indledning til Fornuft og følelse på fynsk.
22-årige Nicolaj Rasmussen fra Kerteminde er umiddelbar og oprigtig, og da jeg så ham i DR3 serien Jomfruernes klub, kunne jeg straks lide hans facon. Han lægger hverken til eller trækker fra, men viser, hvad du får. I programmerne får seeren indblik i al hans usikkerhed i forhold til det modsatte køn, men han viser samtidig også et kolossalt mod. Hans forældre var 19 år, da de fik ham, og Nicolaj har haft glæde af også at have unge bedsteforældre. I begyndelsen af Nicolajs teenagetid gik forældrene fra hinanden, så når han ser sig omkring i familien efter et ideal, stræber han efter den type forhold, som han ser hos sin morfar og mormor.
De har været gift i 45 år har fordelt dagligdagens pligter mellem sig, og der er plads til, at de også har hver deres interesser ved siden af tosomheden. De er ikke tro kopier af hinanden, så hvis den ene mangler noget et sted, byder den anden ind, og på den måde fletter de sig sammen og udgør et helstøbt par.
Finn Frederiksen er udlært bygningsmaler, og desuden er han også en flittig kunstmaler.
I Otterup bor Finn Frederiksen, og han er nervøs for, om det, han har at fortælle, er interessant nok. Hans egne to voksne sønner, bliver meget fjerne i blikket, når de hører ord som ‘lokalarkiv’, ‘kirkebog’ og ‘slægtsforskning’. Finn er grundig og gør sig umage med at få detaljerne på plads, og det er en god egenskab som slægtsforsker. Han har meget omhyggeligt fundet frem til 1800 mennesker, og nogle så langt tilbage som midten af 1500-tallet.
På sin mors side havde Finn en oldefar, hvis ene søster hed Karen. Som unge pige var hun i huset hos en rig familie i København, og her løb hun ind i en anden fynbo. De fik mere end et godt øje til hinanden, og Karen endte med at føde parrets søn. Dog uden at blive gift med faren, komponisten Carl Nielsen, og børn udenfor ægteskab var en skandale. Karen døbte sønnen Carl August efter faren, og efternavnet Hansen fra hende selv. Mor og søn emigrerede på et tidspunkt til USA, og i 2004 dukkede hans datter, og altså komponistens barnebarn, op på Carl Nielsen Museet med en masse breve fra den verdensberømte farfar.
Finn Frederiksens egen mor og far blev gift på rådhuset kl. 12 den 7. august 1948. Tre timer senere kom Finn til verden, og dermed undgik han den vanvittige betegnelse ‘uægte’ barn. Det udtryk rammer mig dybt, og i mit arbejde med gamle mennesker har jeg oplevet, hvordan det stigma kan tynge hele livet ud. Hvad er det for noget, at stemple et barn som værende et falsk og forkert menneske?!
Finns far var fra Nordjylland, og gennem sin slægtsforskning har Finn fået en større forståelse for, hvorfor hans far kunne være brysk og afvisende, når Finn spurgte nysgerrigt til farens opvækst. Finns farfar døde pludseligt, og det efterlod farmoren alene med ni børn. De tre ældste var ude at tjene, og som ni-årig blev Finns far dermed også sendt hjemmefra og ud på en gård. Optrevlingen af de barske vilkår, der formede hans far har gjort, at Finn i dag forstår sammenhængen, og han har nu tilgivet sin far.
Finn har i sit arbejde med at kortlægge sit ophav haft stor glæde af online-gruppen i Danske Slægtsforskere, DIS-forum. Hvis andre har mod på at kaste sig ud i detektivarbejdet, har Finn et par gode råd. Start med forældrenes dåbsattester og kik i kirkebøgerne. Skriv alt ned. Fx også hvem der stod fadder, for det er temmelig sikkert også familie, som måske kan bruges senere i søgningen.
Forfatter Jesper Wung-Sung var også på en kæmpestor researchopgave, da han skulle skrive den prisbelønnede roman En anden gren, der handler om hans oldeforældres liv. Oldefaren, San, var kineser og kom til København for at blive udstillet i Tivoli i 1902. Her møder han Ingeborg, der er tilskuer, og de gifter sig og stifter familie.
Romanen lægger en dyne af utilpassethed ned over fuldstændig normal adfærd. Selv om San og Ingeborg gør det samme som alle andre, får det konsekvenser. Det er fx helt normalt at gå hen ad gaden. Det har San gjort i årevis i Kina, men når han gør det i København, standser trafikken. Alle andre på Ingeborgs alder gifter sig, men når hun gør det med San, mister hun sit danske statsborgerskab.
Parret og deres børn bliver diskrimineret, chikaneret og undertrykt. Også af Ingeborgs familie der kapper båndene til hende og efterlader Wung-Sung-familien frit svævende. Når San og Ingeborg faktisk holder sammen til døden skiller dem ad, er det fordi, de har en stolthed over at have valgt deres liv sammen. En stolthed over at stå ved det valg uanset konsekvenserne. Jesper Wung-Sung ved fra oldeforældrenes datter, at Ingeborg bare skulle kaste et enkelt blik på San for at blive mindet om, at deres kærlighed var det hele værd.
På den måde ender afsnittet med at have tre forskellige perspektiver på den store kærlighed: Jomfruens drøm om den eneste ene, forholdet der blev fuldbyrdet af Carl Nielsen, men som aldrig blev. Og San og Ingeborg Wung-Sungs ægteskab der bestod mod alle odds.
BONUS: Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om Jesper Wung-Sungs arbejde med En anden gren, kan du hoppe over og høre 33 minutter med forfatteren herunder.
Medvirkende: Nicolaj Rasmussen, Finn Frederiksen, Jesper Wung-Sung
Musik: Carl Nielsen, MoonBee
Post-produktion: Lærke Sødring-Nielsen
Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen