forside ep 2.png

Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner

Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner

 
Joan Ejegod.jpg

Den fynske nationalkage, brunsviger, er en kage, der får tænderne til at løbe i vand og bringer sindene i kog, hvis der pilles for meget ved opskriften.

Joan Ejegod i Otterup er en rutineret brunner-bager, og hun gjorde det så godt, at hendes kage blev kåret som Danmarks bedste i 2018. Hædersbeviset står på en hylde i Joans køkken i det moderniserede hus. På det velholdte toilet er cisternen med gammeldags træk-og-slip bevaret, og det kolde og varme vand løber i hver sin hane. Joan kunne heller aldrig drømme om at bruge røremaskine, når hun bager. Hun bruger et piskeris, og til sidst ælter hun med hænderne. Ellers mister hun følingen med det, hun laver.

Hun bager for åben mikrofon og opfordrer til at vælge de gode råvarer, så både margarine og skummetmælk er bandlyst, mens der skrues op for smør og sødmælk. Op til selve konkurrencen test-bagte hun op til tre gange om ugen, hvor hun prøvede sig frem til det helt rigtige forhold mellem de forskellige ingredienser. Hun testede også de forskellige emballeringsmuligheder omkring den færdige kage, for hun ville gerne kunne servere brunneren for dommerne ved den helt rigtige temperatur.

Umut beskaaret1.jpg

Mens kagen er i ovnen hos Joan, besøger FYNtastisk kendiskok, krofatter og nydanser i Vild med Dans, Umut Sakarya. Han har Guldkroen i København, der kun har retter som stegt flæsk og masser af persillesovs på menuen lige ved siden af tarteletter og boller i karry. Som 12-årig flyttede han fra Tyrkiet til Fyn for at være sammen med sin mor, der allerede var flyttet til Sanderum ved Odense.

Umut fortæller om sine oplevelser med brunsviger, hvor den første bid havde ikke samme effekt, som da han smagte marineret sild for første gang - han måtte kaste op på bordet. I dag elsker han sild, men det var ikke kærlighed ved første bid.

Umut vil gerne vide, hvem der egentlig har været så genial at opfinde brunsvigeren, og Anders W. Berthelsen kommer med et bud på, hvor kagen stammer fra. Han er sprogdoktor på bagsiden af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende, og han er gået i dybden med ‘brunologien’, som han kalder sin ‘forskning’ i brunsvigerens oprindelse.

Brunolog og sprogdoktor.JPG

Kagen kædes også sammen med fødselsdagsfejring, og P4Fyn dyrker hvert år Brunsvigerens Dag den 11. oktober. Den første gang Brunsvigerens Dag blev markeret var i 2017, og siden er begivenheden vokset i popularitet. De fynske bagere melder om, at de ti-dobler salget af brunsviger på fejringsdagen. Arrangementet er gratis, og sidste år var der kø langt ud på gaden for at komme ind og blive snasket til.

Hvert år bliver der udnævnt en brunsvigerambassadør, og i år bliver der også afsløret en brunsvigerskulptur.

Den 11. oktober bliver en festdag, og FYNtastisk hylder kagen med dette afsnit 2, der kun handler om den fynske nationalkage.

Medvirkende: Joan Ejegod, Umut Sakarya, Anders W. Berthelsen
Musik: Arena Luanda, MoonBee
Post-produktion: Lærke Sødring-Nielsen