UDKOMMER 18. OKTOBER 2019 SAMMEN MED EPISODE 3
Bag havelågen hos forfatter Jesper Wung-Sung hersker et afmålt overskud. En enkel, velholdt og velvalgt æstetik der ikke ønsker at være prangende.
Der er allerede kaffe på Stelton-kanden og bøger fra gulv til loft i forfatterens arbejdsværelse. Tomme Jack Daniels flasker agerer bogstøtter rundt om i reolerne, og de er gennem tiden blevet tømt i gode venners lag.
Jesper Wung-Sung i sin litteraturhule i arbejdsværelset.
Ligesom mange andre har jeg læst Jesper Wung-Sungs prisvindende roman, En anden gren, og jeg sad tilbage opfyldt af den ømhed, jeg oplevede mellem hans oldeforældre, San og Ingeborg. Og rystet over de konsekvenser de, og deres børn, måtte leve med i begyndelsen af 1900-tallet. Jeg har glædet mig til at møde Jesper Wung-Sung og høre ham fortælle om sit arbejde.
Men jeg er også nervøs over, at u-intellektuelle mig skal komme og udlægge min opfattelse af teksten - endda over for ophavsmanden selv. Han sidder i baghånd, men han giver mig følelsen af, at jeg får stikket. Han møder mig med en generøsitet, som jeg ikke helt forstod i øjeblikket. Men som jeg kan høre på optagelserne bagefter.
Han går med på præmissen om at kalde det en midtlivskrise, der satte skred i skabelsen af En anden gren. At grundforståelsen, af at vi fødes for senere at dø, skiftede gear hos ham, så den spredte sig fra forstanden til også at være en fysisk fornemmelse. Med det nye perspektiv fik han mulighed for at opfatte sine oldeforældres liv og deres valg med en anderledes dybfølt indsigt.
Romanen fik De Gyldne Laurbær i 2017.
Modsat de andre bøger han havde skrevet, kendte han denne gang handlingen og indholdet på forhånd. Men formen var ikke på plads, og det var, da han forstod sin oldemor, han fandt ud af, hvordan historien skulle fortælles. Da det var på plads, væltede ordene næsten ud, og han skrev på alle tider af døgnet og på steder, hvor han før ikke troede, det var muligt at skrive. Fx på sidelinjen til sønnens fodboldkamp eller i en hotellobby.
Når han skriver, gør han det med ‘et koldt hoved og et varmt hjerte’, og han er kun på jagt efter sandheden. Midlet til at nå målet om ægthed er at kunne slukke for sig selv. Som forfatter og sandhedsjæger nytter det ikke, hvis hans egen fx blufærdighed eller fordomme står i vejen. Derfor kan han også skrive om sine oldeforældres sexliv, selv om han som privatperson ikke kunne drømme om, eller ville have behov for, at udbrede sig om nogens sexliv til andre.
Herbert, der sidder på skødet af sin mor, Ingeborg, var Jesper Wung-Sungs farfar. Affotograferet fra En anden gren.
Sandheden vægter tungere end virkeligheden, og i sin roman har han forsøgt at forene de to. Hans primære kilde til San og Ingeborgs liv er deres datter Teijo, som han interviewede som ung og fremsynet forfatter. Han vidste, han på et eller andet tidspunkt måtte skrive sine oldeforældres historie.
Efter romanen er færdig, ser Jesper Wung-Sung sig selv i spejlet med en anden selvrespekt. Dels er værket en professionel milepæl, dels er det privat en stadsfæstelse af slægten Wung-Sung og Jespers egen rolle i den. Selv om romanen ser tilbage, vil fortællingen fortsætte fremad i de næste Wung-Sung-generationer.
EP. 3: Hvis du vil høre afsnittet Fornuft og følelse på fynsk, hvor Jesper Wung-Sung også er med, så kan du høre de 33 minutter i afspilleren herunder:
Medvirkende: Jesper Wung-Sung
Musik: MoonBee
Post-produktion: Lærke Sødring-Nielsen
Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen